Down Under

Down Under

AL og Axel Down Under

Her er lidt om vores forberedelser, rejsen og livet downunder (c',

Tjek også vores webside: www.sendmoremoney.dk

Kangaroo Island

Down UnderPosted by AL 20 Jun, 2009 15:12:25

Surf & Sun Tours – Here we come. Trætte, men forventningsfulde hoppede vi ombord på bussen sammen med 5 unge amerikanske studerende og et ungt irsk par.

Ud for Adelaides kyst ligger Kangaroo Island (K.I.) som er cirka halv størrelse af sjælland. Der bor ca. 4500 mennesker på øen, og størstedelen af øen er dækket af nationalpark. K.I. er kendt for dens varierede landskab, og det store utal af dyr som holder til på og ved øen.

Som navnet indikerer finder man et hav af vilde kænguruer (grey kangaroos), så man skal se sig godt for, når man kører på de små bugtede grusveje. Matt ved jo meget om dyr, og i fællesskab med vores søde guide, Kate – fik vi alle en god baggrundsviden om de australske dyr samt natur. Det er ikke kun dyr der kan opleves på K.I. – de har også en honningfarm, drypstenshuler, The Remarkeble Rocks og helt fantastiske strande. En omgang sandboarding ned af de stejle sanddunes (sandbakker) i det såkaldte Little Sahara, gav både vind i håret og sand i bukserne – herligt!

Vi har gennem de sidste 8 måneder fået mange unikke oplevelse – specielt med det australske dyreliv. K.I. satte dog prikken over i’et med deres søløve kolonier. På sydkysten finder man stranden Seal Bay, det er søløvernes legeplads og bopæl. En skarp lugt af fisk, eskrimenter og andet godt, skar os i næsen, da vi sammen med en lokal guide, da vi bevægede os ud mod stranden. Som en fingerregel skal man holde en afstand af ca. 10 meter fra de op til 350 kg tunge dyr, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi regnet med, at komme så tæt på dyrene.


En mor med dens unge lå og nød varmen fra den asfalterede sti som vi skulle følge og vi måtte derfor på en mindre detour igennem buskadset. Vi havde regnet med, at hvis vi var heldige ville vi måske se et par søløver, men da øjnene først havde vænnet sig til landskabet, dukkede de aflange lysebrune dyr op på bakkerne.


Nede på stranden var der stor aktivitet blandt de mange små kolonier af søløver. De unge hanner lå som en pølse i en hotdog, og varmede sig mellem hunnerne. Ungerne ”bjæffede” vildt i deres leg omkring de voksne – og i ny og næ måtte de dominerende voksne hanner lige bede om stilhed fra de legesyge unger. Herligt syn! Pludseligt kom der en unge ”møffende” (som en søløve nu bevæger sig!) ned fra klitten bag os, og syntes at det yderst interessant at studere den besynderlige flok tobenede som stod og kom med underlige ”nårh… og neej…” lyde. En ting er, at se dem i zoologisk have, en anden er at stå mindre end 10 meter fra så pragtfulde og nuttede væsener. Søløverne er fast inventar på K.I. og kan opleves 365 dage om året – klart anbefalelsesværdigt som I nok kan høre.

Øen huser også en sæl koloni, de lokale små fairy penguins (little penguins som dem vi havde i Manly), Ecidna’er (som lidt ligner pindsvin), Guanas (150 cm lange øgler), store ørne og ja, jeg kunne blive ved.

I gruppen hyggede vi med fælles madlavning og udveksling af rejseminder og kultur forskelle. Afslutningen på vores lille 3-dages adventure var ubeskriveligt smukt, og et billede kan slet ikke gengive den stemning og skønhed der mødte os, da vi med en ”lille” motorbåd drog tilbage mod fastlandet. Det var den flotteste solnedgang som vi endnu har oplevet her i Australien – farverige og dekorative små skyer spredt hen over horisonten og med delfiner hoppende rundt om os. WAUW - knib mig i armen, jeg drømmer…


Fyldt op med indtryk afsluttede vi turen ved alle sammen at gå ud og få en god middag, inden vi skulle drage hver til sit på nye eventyr.

  • Comments(1)//downunder.sendmoremoney.dk/#post68

Vejen til Adelaide

Down UnderPosted by AL 18 Jun, 2009 16:36:22

Der var en gang nogle danskere som tog på en rejse DownUnder…de oplevede så meget spændende, at de slet ikke kunne nå, at fortælle om det hele. Ak ja, så dejligt som det nu end er, er vi kun en gammel mand og en blondine om at huske alt det vi oplever. Så en uge uden internetdækning, og vi er i voldsomme problemer med, at beskrive og huske alt hvad vi har nået. Så her kommer højdepunkterne siden sidst!

På strækningen fra Melbourne til Adelaide kom vi igennem mange småbyer som hver især havde deres charme. Har man tid til et ekstra stop på ruten, bør man unde sig selv en smuk naturoplevelse ved Tower Hill. Udover at være to vulkankratere, have et utal af vandrestier, er det den mest imponerende udsigt. Man skal dog tage sig i agt for de vilde emu’er, hvis yndlingsbeskæftigelse er at gøre kur til de forbipasserende turister. 29 årige unge mænd er især udsatte! Her så vi i øvrigt igen de nuttede vilde koalaer sidde og guffe blade i sig – det er og bliver et herligt syn.

Turen videre gav mig mange flashbacks til dengang jeg kørte samme tur med mine forældre (2002). Vi måtte derfor lige gense the Blue Lake i Mt. Gambier, som er et vulkankrater der er fyldt op med vand. Kombinationen: Vand + Lava = MEGET blå sø! I Mt. Gambier krydsede vi tidszonen – hele 30 min. Længere blev vores fredag lige pludselig. Skønt, så var der lige tid til et smut forbi den smukke drypstensgrotte Tantanoola Cave.

Hmmm, at finde en seng at sove i skulle vise sig, at være et større problem. På denne del af kyststrækningen er der nemlig langt mellem byerne. I Robe var vi ved at gøre holdt, men blev enige om at den var lidt lille og kedelig – og at Kingston S.E. (som var den næste by på kortet) så meget bedre ud. Snydt igen! Det grønne skilt lyste op TOWN CENTER THIS WAY… Men der var intet town center, kun mørke huse og ikke en sjæl på gaden - klokken syv om aftenen på en fredag! Efter en del søgen fandt et motel – ja, der var søreme sådan et… Vi fik også en noget anderledes middag den aften – byens eneste åbne restaurant var en nymoderniseret gammel lade. Med et menukort varierende fra lette filippinske retter til de tunge lokale. Det var dog så koldt i laden, at tjeneren serverede maden iført dunjakke og halstørklæde. God mad.. men knapt så nemt at spise med pinde iført vanter!

Inden Adelaide lagde vi vejen forbi den charmerende by, Hahndorf i Adelaide Hills. En mini tuttenut udgave af en sydtysk by. Klart en overnatning eller to værd. Vi tog forskud på Axels fødselsdag, og hyggede os med fyldige eftermiddags kager og store tyske portioner schnitzel til aften.

Næste morgen – 1 år ældre – vågnede den nu 30 årige Hr. Bluhme op til morgensang (ikke min) og masser af lykønskninger fra nær og fjern. Det varmede den gamle mands hjerte – så tak for det! Vi er dog sikre på at der må være en australsk slyngel der også har fødselsdag den 14 juni – fordi Axel mener at han har opført sig yderst eksemplarisk – og alligevel stod det ned i stænger hele dagen. Vi mødtes med Matt i Adelaide senere på dagen, og forsøgte (så vidt muligt på grund af vejret) at fejre pebersvenden på bedste aussiemanér.

Jeg måtte dog lægge mine to 30 årige rejsekammerater tidligt i seng, da turbussen ville komme 06.20 den efterfølgende morgen. Gamle gnavne mænd er jo ikke sjove, ha ha. Vi skulle på en 3 dages tur til Kangaroo Island små 110 km syd for Adelaide, men vi har lige 1267 billeder der skal sorteres og bearbejdes før I får fortællingen om Kangaroo Island. Glæd Jer – det var fantastisk!

  • Comments(2)//downunder.sendmoremoney.dk/#post67

On the move – The Great Ocean Road

Down UnderPosted by AL 10 Jun, 2009 14:30:37

Det kan godt være, at vi ikke har været så heldige med vejret – men det er jo trods alt også den australske vinter pt. Én fordel er der dog ved denne årstid – færre turister! Den smukke snoede kystvej har allerede bragt os mange flotte oplevelser, og vi har vejene mere eller mindre for os selv. Storslåede vider og det brusende hav der slår ind mod de stejle klippesider – så er scenen sat!

Efter en overnatning på YHA’et i regnfulde Apollo Bay gik turen i dag videre til naturparken Otway. Her skal alle passagerer i bilen have øjnene på træerne! Turen gennem parken er nemlig fyldt med Eukalyptustræer = Koalaer! Efter få kilometer så vi vores første vilde koala – og begejstringen var stor.. Da øjnene først var indstillet på koalaer, så vi dem overalt. DET var dagens store oplevelse! Parken endte ved et smukt fyrtårn med en imponerende hav og klippe udsigt.

Inden solen gik ned nåede vi også, at se de storslåede tolv apostle. Det vil sige, den dag i dag er der dog kun otte tilbage – havets kræfter har gjort kål på de sidste fire. Vi satser på solskin i morgen og en tidlig start ved de ”tolv” vidundere.

Netforbindelsen er stadigvæk ustabil, men vi forsøger at holde alle jer nysgerrige sjæle underettede (c’,

Til Axel’s 30 års fødselsdag på søndag, vil vi dog være i Adelaide, hvilket vil sige inden for civilisationen / netværkets grænse…(jeg er sikker på han tjekker sin mail denne dag, blink blink)!

  • Comments(2)//downunder.sendmoremoney.dk/#post66

On the move - Ballarat

Down UnderPosted by AL 10 Jun, 2009 14:18:13

Vi ankom til Ballarat sent mandag eftermiddag, og kunne desværre ikke nå at se minen samme dag. Vi valgte derfor, at se et aften lys- og lydshow på det 25 ha store mineområde Sovereign Hills dækker over. Efter en hurtig indlogering stod vi klar i ”polarmunderingen” – ja, showet var 90% udendørs – og tro det eller lad være, men Australien er ikke lutter sol og sommer!
Det var et fantastisk show, helt uden skuespillere, kun ved brug af flotte naturlige kulisser med imponerende lyd- og lyseffekter. Efter den oplevelse glædede vi os kun endnu mere til at se minebyen ”by day”. Som de første besøgende gæster tirsdag morgen i Sovereign Hills 1800-tals gader, fik vi en turistfri formiddag til at udforske livet som guldgraver. Sovereign Hills er storslåede kulisser kombineret med små 200 frivillige (og flot udklædte) mennesker som gør minebyen meget autentisk.

Sadelmageren, smeden, bageren, apotekteren, garden, bedemanden, mureren, postmesteren, marskandiseren – ja, alle var i gang med dagens gøremål, og vi kunne snildt kigge dem over skulderen.

Hos smeden så vi hvordan man i gamle dage udvandt guldet – Axel fik også lige lov til at klappe den nylavede guldbarre.

Senere begav vi os sammen med den stortalende minefører ned i selve minen. I dybet var der gange til alle sider, og vores guide fortalte både fakta og sjove røver historier fra de såkaldte ”good-old-days”. Men med de arbejdsvilkår, boligforhold og den nådesløse hær, ved jeg nu ikke om jeg ville kalde det de gode gamle dage… Hvad synes du?!

3 timer er minimum og før du ser dig om er der gået 5 – så afsæt god tid og book endelig en plads til aftenshowet, hvis du skulle komme på disse kanter.

  • Comments(0)//downunder.sendmoremoney.dk/#post65

On the move - Melboourne

Down UnderPosted by AL 10 Jun, 2009 14:04:49

I den lille ”Slyngel”-gade Degraves Street i hjertet af Melbourne, kan vi anbefale at lægge vejen forbi til enten en omgang morgenmad eller frokost. Den lille gade summer af liv – og vi kunne nemt se os selv sidde her hver dag før arbejde, og mærke livet fra de travle trendy ”melbournegensere” starte. Vi afprøvede morgenmaden på Café Degraves – som har en skøn blandet indretning af retro og boheme.


Efter en herlig morgenmad var dagens rute besluttet – vi skulle rundt og se gamle 18-1900-tals bygninger samt villaer. Dagen før havde vi travet Melbourne tynd. Melbourne har den mest spændende arkitektur i Australien – selv en ikke arkitekt ville virkelig sætte pris på byens varierende arkitektur.

Vi var også forbi det store Queen Victoria Market. Her kan købes alt fra Ugg Boots, kopitasker, souvenirs, læderjakker til skøn delikatesse mad.
Mandag eftermiddag måtte vi desværre tage afsked med storbyen, og sætte kursen mod gulvgraver byen Ballarat.

  • Comments(1)//downunder.sendmoremoney.dk/#post64

On the move - Wilsons Prom

Down UnderPosted by AL 06 Jun, 2009 16:16:26

Mr. Holden har de seneste dage taget os igennem en masse små kystbyer – nogle så små at man ikke når at blinke før man er ude igen. Første stop efter Mallacotta var byen Lakes Entrance som er kendt for smuk natur og byen er samtidig også starten på ”ninety mile beach”. Byen er på denne årstid præget af det ”grå guld” og vi bragte gennemsnitsalderen på motellet gevaldigt ned. Det er klart værd at gå en af de mange vandreruter i området – vi valgte en 2 timers tur langs stranden.

YHA medlemskortet skulle luftes, og vi satte derfor hostel’et i byen Foster ind på Mr. Navi, der som en sporhund viste vejen. Vi kom frem til en fin lille hytte med plads til 10 logerende. Vi fik eget værelse, hvilket dog betød at vi kun var to til at varme rummet op, brrr – vi vågnede op til kun 9 grader i værelset og isbjørnen siddende i fodenden.

Fra Foster gik turen videre til den naturskønne national park Wilsons Prom, og her kan det klart anbefales at være en såkaldt ”early bird” samt ikke at glemme kameraet og de gode vandrestøvler. Vi fik efter fire minutters kørsel i parken, første smagsprøve på hvilket dyreliv The Prom gemmer på; en vaskeægte vild Wombat! Derefter tog det fart med alt fra kænguruer, wallabies, særprægede fugle til kæmpe tissemyrer. En tur langs Squaky beach, Tidal river og en mindre bjergbestigning til toppen af Mount Oberon (ca. 600 meter højt) blev det også til, inden Mr. Holden fik lov at strække benene lidt igen.

Hmm, kan I finde Holger (AL) på ovenstående billede? Det siger lidt om hvor store stenene er her..

På turen mod Philip Island gjorde vi holdt ved et historisk fyrtårn og her mødte vi endnu en wombat, mikkel ræv og et dusin kaniner. Tiden går hurtigt når man har det sjovt og pludseligt nærmede solnedgangen og the Penguin Parade sig. På Philip Island kan man hver aften se pingvinerne marchere i land. De kommer op i små flokke og mere eller mindre ubeslutsomt følges de i gåsegang mod deres huler i klitterne. Om sommeren kommer der op til 1800 pingviner hver aften – i vinterhalvåret er det kun omkring 600 som vralter henover stranden. Denne oplevelse er alle pengene værd – især fordi at man efter strandmarchen kan gå side om side med dem hen til deres huler. Her er alt fotografi forbudt – desværre.

Vi overnattede i byen Cowes på nordsiden af øen – som er en by for alle aldre. I morgens kørte vi så ud og så en del af de lokale lookouts på øen, blandt andet the Red Rocks og the Pyramid Rock.

Med en lille detour til byen Soronto, hvor man klart kan tilbringe et par afslappede dage og nyde friskbrygget kaffe på mange hyggelige cafeer, endte vi endelig i Melbourne. Vi har indlogeret os på det nyistandsatte YHA på Flinders Street i hjertet af byen. WAUW, dette YHA er flottere end de fleste almindelige hoteller – og så til hostelpris! Det kan KLART anbefales! Bestil dog dobbelt værelse ensuite. De næste par dage skal byen indtages i bedste japanerstil – med kameraet højt hævet og to-go kaffen i hånden. Vi har dog allerede taget hul på sightseeingen ”by night”, og her er et view over byen fra floden af.

God nat herfra og god weekend til jer alle!

  • Comments(1)//downunder.sendmoremoney.dk/#post63

On the move dag 2, 3 and 4 – I dyrenes tegn

Down UnderPosted by AL 03 Jun, 2009 02:13:40

Et mobilt bredbånd er super smart, specielt når man sådan skal rejse rundt og ikke ved hvor i landet den næste nat bliver… der er dog kun et minus, dækningen er ringe eller lad os bare sige det som det er IKKE EKSISTERENDE! Derfor behøver I ikke bekymre Jer hvis I ikke hører fra os (mobil, mail, blog mv.) så er vi blot uden for lands lov og ret ;)

Vi er endt i en lille by kaldt Mallacoota (små 500 km fra Melbourne), skøn fredsfyldt by med rig mulighed for at finde sin indre fisker, hvis det skulle være kaldet. På den lokale café forhørte vi os om et internet sted i ”byen” – et bredt smil bredte sig på den unge ekspedientens ansigt: ”Bredbånd – nej der må I nok komme tilbage om et par år, I skal tættere på Melbourne for at finde noget netværk”. Så når I læse dette indlæg er det fordi vi har ramt civilisationen…

Tilbage til vores tur – dag 2.

Som nævnt skulle vi jo på en 3 timers hvalsafari – og hvilken oplevelse! Vi skulle ikke sejle særlig længe før dyrelivet begyndte at vise sig. Store flokke af havørne svævede lydløst rundt på udkig efter deres næste måltid. Vi fik også besøg af en vaske ægte Albatros – og my god et vingefang den kan fremvise.

Begejstringen ville ingen ende tage, da Hr. Skipper sendte os ud i stævnen for at se delfiner. 15-20 delfiner morede sig med trykbølgerne fra båden som giver dem ”et gratis lift” – super smukt og sjovt syn. Båden gyngede godt og efter at have stået og filmede delfiner med hovedet ned ad en halvtimes tid, var vi blevet noget blegnæbet. Men der var ingen tid til at sunde sig, fordi der langt ude kom det første ”pust” – og et til og et til. Hvalerne som på denne årstid er på vej ud for at finde sig en mage har fart på. De skal op til varmere vande ved Great Barrier Reef. Først en gang til oktober/november kommer de tilbage til Jervis Bay – og det skulle, ifølge bemandingen om bord, være et syn uden lige. Hvalerne kommer ind i Jervis bugten og har masser af tid til at lege og lave flotte krumspring. Klart et syn værd hvis I skulle komme på disse kanter. Vi nød dog synet af hvalerne (som nu kun var små 50 meter fra os) der kom op til luft og lige vinkede lidt med halen til os.
Da vi ramte landjorden 3 timer senere var vi så mange oplevelser rigere og desværre også en del blegere – men det var det hele værd ;)

Turen gik videre til Narooma, en lille by som uden tvivl er omgivet af smuk natur og masser af oplevelses muligheder….men vi ramte ind i muren af regnvejr og fandt det første og det bedste motel at søge ly på.

Dag 3.

Regnen var stadigvæk ikke stoppet så vi besluttede os for bare at komme derud af. Undervejs så vi mange marker med vilde kænguruflokke, store vraltende grupper af pelikaner og smukke sorte svaner – ja begejstringen er heldigvis lige stor hver gang.

På vores rute ramte vi byen Eden som er en gammel hvalfanger by. Tilbage i 1800 tallet var det tilladt at fange hvaler. Byen var kendt for at gøre brug af spækhuggerenes hjælp til at indfange hvalerne. Spækhuggerne fik hvalernes læber og tunger som tak for hjælpen!!! Her på billedet ses Old Tom som var spækhuggernes leder og som nu er udstillet på det lokale hvalmuseum.

Regnvejret stilnede først af ved 4 tiden, da vi nåede byen Mallacoota. Vi indlogerede os hos Wolfgang – en lokal østrigere som lejer små hyggelige hytter ud. Efter en lille gåtur i byen stødte vi ind i et ældre australsk par som havde mange gode ideer til hvad og hvor vi skulle tage hen på deres store kontinent. Skønt med lidt indfødt input, selvom vi nu hverken har tænkt os at køre tværs over the Nullarbor Plains eller blive guldgravere i Kalgoorlie i den vestaustralske ørken.

Dag 4.

Nu regner det igen, så missionen i dag er at gå en lang tur i fiskerbyen, og nå lidt videre mod Melbourne. Til Jer der følger med på kort så krydsede vi statsgrænsen til Victoria i går, og regner med at spise frokost i Orbost.

Vi håber I har nydt pinsen og fridagene – vi har hørt solen bare bager ned over DK pt. Vi kan jo ikke tillade os at være misundelige, men skænk os en tanke når I sidder i T-shirt og vi render rundt med hue og vanter!

  • Comments(3)//downunder.sendmoremoney.dk/#post62

Sikke nogle pakkede dage…

Down UnderPosted by AL 27 May, 2009 15:48:06

Uha uha hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte… 3 er nu blevet til 2, da vi i går tirsdag satte frøken Mygent ombord på flyet mod KBH. Hun har dog kameraet fyldt med gode ferieminder i form af en aktiv dag ved the Blue Mountains, ture til Sydney, tøsehygge med manicure og shopping i Manly inkl. prøvesmagning af mokka på diverse kaffebarer mv. Naturligvis gik turen også forbi Zoo’en, hvor Matt endnu en gang hev sin indre Steve Irvin frem, og fortalte levende om alle havens dyr til Maikes store begejstring.

Man må vel også lige nævne, at vi på turen til the Blue Mountain drejede forbi Megalong Valley (ja, det hedder den faktisk!), og her mødte vi Hr. og Fru. Kænguru i det fri. Hegnet er til deres beskyttelse fra vejen. Vildt syn!

Den sidste uges tid har nok mest stået i loppemarkedets tegn. I den forgangne weekend har vi afholdt vores første (og nok også eneste) australske Garage Sale. Masse produktion af hjemmelavede løbesedler blev sat op i hver en lygtepæl, opslagstavle og opgang vi kunne komme i nærheden af.

Lejligheden blev omdannet til et showroom med ”røde” priser på hver en lille dims. Maike blev kostet tidligt op lørdag morgen, da hendes seng naturligvis også var til salg…og hun måtte vente i spænding på om hun havde noget at sov i ved aften tid. Vores første dag gik godt, og vi var nu kampklar til endnu en dag med ekstra nedsatte priser.

Axel tog plads på fortovet i en skøn kongeblå salgsbar campingstol, og med at venligt nik over bogkanten lokkede han folk inden døre til Frøken ”kom-og-gør-en-god-handel”. Da dagen var ovre og vi havde fået presset vores kærer naboer så meget på som muligt, var det tid til en velfortjent frokost som Camilla havde klargjort i det fri til de trætte handelsfolk. Vi kæmper pt. stadigvæk med, at få solgt de sidste store ting og håber på at nogle bider på krogen nu hvor det hele koster 0 kr – bare det bliver afhentet senest i morgen torsdag! Gulvmanden kommer fredag og skal rense tæpperne, og lørdag skal vi overdrage lejligheden TOM. Alt i alt er vi nu godt tilfredse med salget specielt set i lyset af timingen og tidspres…

Alt i mens vi har opholdt os inden døre har mange af jer spurgt til vejrforholdene her i NSW. Heldigvis har vi ikke været så hårdt ramt som de billeder der blev vist i dansk tv. Dog har weekendens storm sat sine spor på turisternes ikon strand Manly Beach.

Bølgerne rullede ind i hold lørdag, og da højvandet kom ved aftenstid, var der ingen strand at se overhovedet. Stormen stod på i over et døgn og vi gik en aftentur langs ”stranden” for at se de mægtige bølger. I DK sender vi ungerne ud hvis den første sne falder, her sender man ungerne ud til et gratis brusebad. Bølgerne slog ind mod muren langs kysten gav det høje kaskader af vand som ungerne morede sig med – lidt vildt, men okay selv den snart 30 årige måtte også ud og lege ;)

Skaderne på stranden skar i øjnene dagen efter… Alle de populære volleyball net var iturevne eller væk, sandet var forsvundet og havde efterladt dybe kløfter på vores ellers glatte og jævne strand. Store sten var kommet til syne og mange meter gelænder var revet bort. De eneste som ikke så ud til at bekymre sig om skaderne var de evige surfere som blot var glade for at kunne komme ud og ”ride” på bølgerne igen.

Dette er sidste indlæg fra unit 1 – 115 Sydney Road i Manly – søndag drager vi ud på nye eventyr og glæder os til at dele de næste 50 dages rundrejse med jer. Skulle nogle af jer have nogle ”must see” steder undervejs så sig endelig til – vi er altid åbne for en lille afstikker på ruten.

Hyg jer så længe!

  • Comments(2)//downunder.sendmoremoney.dk/#post60
« PreviousNext »