Down Under

Down Under

AL og Axel Down Under

Her er lidt om vores forberedelser, rejsen og livet downunder (c',

Tjek også vores webside: www.sendmoremoney.dk

AFL (Australian Football League) Sportsdag

Down UnderPosted by AL 04 May, 2009 10:02:08

Lørdag aften væltede regnen ned efter en ellers skøn solrig lørdag…udsigten til en meget våd søndag virkede faretruende nærliggende. Efter et par timers ubeslutsomhed valgte vejrguderne dog, at sætte sol og blå himmel på søndags-programmet, og da vi skulle tilbringe dagen i det fri kom der ingen beklagelse fra os af. Sammen med 7 andre Aussie’er skulle vi nemlig til lokalopgøret i australsk fodbold mellem the Svans og the Tigers. Matt gennemgik hurtigt reglerne for os, så vi ikke skulle sidde som to spørgsmålstegn i 2 timer. 4 halvlegene, 17 spillere på hvert hold, rund bane, aflang bold som skal sparkes op i luften, 2 slags mål, stor forvirring, ingen røde eller gule kort, men masser af brutal tackling – tja det er vist basis. Nåh, ja så skal det vel også lige nævnes for pigernes skyld, at det er 17 veltrænede mænd iført meget korte shorts ;)
Den store forvirring på banen bestod i den evigt ”beskedgivning” fra sidelinjen. Hvert hold har ansat løbere som gennem hele spillet fiser frem og tilbage mellem spillerne og træneren med taktik beskeder - alt imens vanddrengene løber ind og ud for, at forsyne spillerne med væske. Udskiftning af en spiller sker også løbende – så ja som I nok kan forstille Jer…stor forvirring for to stakkels danskere. I pausen var Matt på banen igen med instrukser om ”den rigtige” football lunch. Friture- elskende som de er, bestod den af: pomfritter, varm meat pie, en pose chips og kold øl!

Der var stor jubel på vores del af den solrige tribune, da Matts hold ”the Swans” løb af med sejren. Efter spillet blev dørene åbnet til den ovale græsbane, og alle tilskuerne kunne nu komme ned på banen, og med deres medbragte footballs, blev området hurtigt forvandlet til en stor skydebane. Med solen i øjnene var det bare om at holde øje og beskytte hovedet for de hurtigt susende bolde som fór gennem luften. Åbenbart er det en ”tradition”, at efter en kamp skal man kæmpe sig ud modsat af hvor man sad. Sjov tradition, men ikke helt ufarlig. For at dulme nerverne måtte vi ind på den nærmeste pub og skåle på vores ”uskadthed” ha ha. Det var en skøn dag og herligt at se en af Australiens største sportsgrene. Vi håber også vi kan nå at se en rugby og cricket kamp.

  • Comments(0)//downunder.sendmoremoney.dk/#post56