Udstationeret i mellemøsten...

Udstationeret i mellemøsten...

I en verden af oplevelser...


Arabian Nights

MellemøstenPosted by Axel Bluhme Sat, March 27, 2010 12:14:20

Hej Allesammen

Endnu en uge er gået lynhurtigt hernede I varmen. I selve ugens løb stod den mest på arbejde, men der blev da til til lidt svømning (selv med et ben!), en tur i et lokalt mall (storcenter – de ligger næsten på hvert andet hjørne) og lidt sightseeing i bil…

Onsdag aften havde vi inviteret vores kollegaer over til vores ydmyge villa – til grillaften på tagterrassen. Vi havde naturligvis købt rigeligt ind med gode ribeye steak (argentinske, selvfølgelig!), fetasalater, cus cus og lammepølser som snacks – Is til dessert med masser af kaffe og selvfølgelig to slags shisha (vandpiber) med lemon/mint smag og cappucino(!) smag… Midt under forberedelserne gik strømmen, og vi måtte byde gæsterne velkommen med fakler og starinlys – men det gav bare en masse stemning! Vi måtte til gengæld vente med den store rundvisning til strømmen kom tilbage (c’, Aftenen var super hyggelig!

Torsdagen gik med oprydning og opvask – men om aftenen skulle vi til Arabien Night Party i en Coumpound i norddelen af Riyadh. Vi kom frem og fik en velkomst drink i en lokal bolig, som i øvrigt er super fine, med små haver, stenbede med diverse ørkenplanter, kaktusser m.v., gule grovpudsede facader og masser af charme, gik til den nærliggende playground, hvor festen skulle afholdes.

Det første syn der mødte os, var de cirka 75 shisha’s der stod linet op rundt om et springvand i midten af indgangsområdet. Der var langt en masse røde, persiske tæpper ud (som en slags rød løber) og de viste vejen frem mod nogle store telte, hvor vi skulle tilbringe aftenen. Bordene var kun cirka 20 cm høje og som stole var der nogle strandstole, hvor man kunne slænge sig. Alle gulvarealer var dækket af tykke tæpper og i mellem teltene var der en ”stor” plads med dansegulv og dj – han spillede arabiske kærlighedssange og ud af højtalerne strømmede ”Habibi – Habibti – haaaaaaaaaabiiiiiiiiiiiiiibiiiiiiiiiii!!” (Habibi/Habibti = Min kære / Min elskede). Vi fik placeret os på ægte beduinmanér (med det ene ben bukket under sig og det andet oppe i en halv ”på hug stilling”) omkring de lave borde – og straks efter blev der serveret vand og shisha’er og baren blev åbnet. Vi måtte da lige have en Rom og Cola, Gin og Tonic og et hjemmelavet glas rødvin (c’,

Senere blev buffet’en åbnet og de mange retter båret frem; Hummos, Fetush og ukendte men velsmagende salater, langtidsstegt lammekød, kylling, sharwarmaretter, oksekød og enorme mængder af ris samt et utal at små retter indimellem det hele ugjorde et overflødighedshorn af et tagselvbord. Fantastisk – og endnu en engang var det umuligt at tænke på kun at spise en ”lille” portion..

Tilbage ved bordet og mens retterne blev indtaget blev der optrådt på det ”lille” dansegulv” – en mavedanser, kastede sig rundt i en imponerende opvisning og derefter blev hun omringet at en kæmpe flok beduiner, som opførte livsfarlige sabeldanse og de fleste af deres danse virkede til at være genopførelser at store krige eller slag til hesteryg! Meget voldsomt og vildt imponerende! Man var hele tiden bange for at de skulle komme til skade med deres sabler og fakler, men heldigvis gik alt godt.

Klokken 02.00 blev der lukket og slukket og vi måtte finde vejen hjem igen. Fredagen gik med solbadning på tagterrassen og læsning af bog – og lidt for meget sol! Derefter en tur i gym, svømning og sauna – Herligt!

Håber I alle får en god weekend! (c’,

  • Comments(2)//desertviews.sendmoremoney.dk/#post8