Udstationeret i mellemøsten...

Udstationeret i mellemøsten...

I en verden af oplevelser...


Damascus på krykker

MellemøstenPosted by Axel Bluhme Sun, March 07, 2010 23:20:19

Dagen før vi skulle til Damascus (i anledning af vores visum som skal fornyes hver 30. dag) tog vi som altid et smut i træningscentret efter arbejde. Vi havde investeret i et par squashketsjere (en fødselsdagsgave til Anders) så efter en tur på cross-traineren – som sædvanlig – skulle jeg da lige se om jeg kunne vinde over ham. Jeg lagde godt ud, men efter få sæt gik det galt… Jeg kastede mig frygtløst efter en lang bold og fik i afsættet lagt for meget vægt på et forvredet knæ – og så var det slut med squash. Vi fik hurtigt is på knæet, men skaden var sket… Vi måtte ud og lede efter krykker og knæbind på vejen hjem.

Efter en forfærdelig nat uden megen søvn, måtte jeg indse at en tur på hospitalet nok var en meget god idé. Så da de andre tog på arbejde tog jeg på det nærliggende privat hospital og blev tilset af en – ved første øjekast – meget bister læge. Han viste sig dog hurtigt at være super fin og med et glimt øjet hjalp han mig igennem systemet i lyntempo – godt hjulpet på vej af at jeg skulle nå flyet til Damascus! Han beordrede sygeplejeske til at følge mig op i røntgenafdelingen, hvor hun fik mig uden om køen og da jeg kom ned igen fik hun mig uden om køen endnu engang og da lægen havde tjekket at knæet var ok og der ikke skulle ske yderligere – fik hun mig endda dirigeret hen til apoteket.

Samtidigt kørte drengene fra kontoret og snart efter blev jeg samlet op – med krykker – udenfor hospitalet og så susede vi i fuld fart mod lufthavnen. Check In gik hurtigt og det var ikket svært at finde skranken – der stod nemlig ”check in – all flights” på alle skrankerne! Vi nåede endda lige kop kaffe i lufthavnen inden vi boardede og skulle ud på de cirka to timers flyvetur til Damascus – god timing! I flyet gjorde stewardesserne som altid opmærksom på nødudgange og iltmasker osv. Men hvad man ikke ser mange andre steder er bønnen til Allah om en sikker rejse og takkebønnen når man lander sikkert igen.

I lufthavnen i Damascus ledte vi efter en taxa og fandt hurtigt ud af at den koster 1500 Syrieske Pund – Lufthavnsbussen kostede derimod kun 100 Syrieske Pund – så snart efter sad vi og nød udsigten fra bussen… Det første man ser er dog ikke specielt opløftende og ligner mest en slumkvarter – gamle betonruiner der ligner de har ligger der i flere århundrede. Det har de sikkert også. Men snart kom vi ind til byen og her kører de om muligt endnu mere tæt end i Riyadh. Vi blev sat af ved hovedbanegården og her skulle vi lige mande os op før vi turde krydse gaden – det viste sig dog hurtigt at man bare skal gå. Folk vader nemlig bare ud og ind mellem de kørende biler – der til gengæld ikke kører så hurtigt og som på forhånd forventer at folk bare går. Vi kom sikkert over på den anden side og på grund af mine krykker blev vi nærmest overfaldet af lokale taxichauffører og snart efter blev vi sat af ved Al Rabie Hotel – som viste sig at være et meget charmerende lille hotel med kun 20 værelser.

Al Rabie Hotel har som mange andre hoteller og restauranter i Damascus en lille atriumgård med planter, skygge og endda et lille springvand. Super hyggeligt, men værelset var måske endda lige så fint. 4 meter til loftet og flot stuk, gamle spejlskabe og garderober. Lidt primitivt, men rent og god stemning. Badeværelset var dog nyt og med kun små to meter til loftet – og ikke noget specielt.

Vi var sultne efter rejsen og lige rundt om hjørnet fandt vi en lille hyggelig shisha pub – vandpibe bar – og her kunne man få hummus med brød, kyllingeshawarma og te – helt perfekt. Vi fik en god sludder med et lokalt par og hørte lidt om hvor man skulle gå hen for at få god mad, drinks og lidt kultur. Sammen aften mødtes vi med en arkitekt fra tegnestuen som er bosat i Damascus på grund af et projekt vi laver der og hun viste os rundt i en del af den gamle bydel – hvorefter vi endte på en fornem restaurant, Elissar, hvor vi fik 10-12 små retter, vin og frugt til dessert. Vi sad i en lille atriumgård – igen med springvand og super hyggelig. I Damascus er det meget normalt at folk ryger shisha mens de spiser – et lidt specielt syn – og de sidder gerne i mange timer omkring bordene mens de hygger sig med alverdens snacks, shisha’s, mad og vin i lange baner. Vi sluttede aftenen af med et smut på den nærliggende MarMar, som ifølge ”lonely planet” er det største in-sted for både lokale og turister. Endnu engang et fantastisk sted og vi nød en god sludder med ejeren – som var meget opmærksom på at ”manden med krykkerne” ikke skulle mangle noget.

Dagen efter gik med at udforske den gamle by og de mange små butikker i den enorme overdækkede ”souk” (basar). Man kunne stadig se skudhullerne i loftet efter at franskmændende beskød byen i 1925 og hele området emmer af stemning og historie. For enden af en af de overdækkede veje i ”souk’en” ligger ruinerne af et romersk tempel – Jupitertemplet – og bag det den enorme moské, Omayyade Moskéen, som er et kapitel i sig selv. I moskéen ligger Johannes Døberen – eller resterne af ham – og de mange tilstrømmende muslimer står i kø for at bede ved hans side. Jeg var så heldig at overvære en af deres ”prayer-times” og det er lidt af en oplevelse. I Saudi-Arabien og - hvis jeg har forstået det korrekt (please correct me if i’m wrong) – mange andre steder må ikke-muslimer nemlig ikke komme ind i en moské. Der var dog også dele af Omayyade Moskéen, som jeg ikke måtte besøge og hvor vagter holdt uvedkommende ude.

Efter en god lang dag på farten, fik vi lige tid til at hvile benene (og krykkerne) inden vi skulle ud og spise på endnu en fornem restaurant. Her fik vi dobbelt betjening da en af tjenerne var lettere "forvirret" og syntes at bordet med de fire udlændinge skulle have ekstra fin betjening. Han var super sød og holdt skarpt øje med om vi manglede det mindste, hvorefter han straks var på pletten med frisk brød, mere vin, mere øl og alt hvad hjertet ellers kunne begære. Samtidigt blev hele restauranten underholdt med live-musik, og sangeren skiftede hele tiden mellem diverse syriske/arabiske numre og alle de kendte George Michael numre han kunne finde. Ved siden af os sad en familie bestående af faderen, de to eller tre koner, bedstemoderen og de to døtre – alle i enorm feststemning og når de arabiske tone flød stod hele familien nærmest oppe på bordene og klappede og piftede – fantastisk syn!! (c’,

Senere gik turen tilbage til MarMar og her blev der festet til den lyse morgen (næsten i hvert fald) – og selvom jeg festede siddende, blev det en super sjov aften. Gæsterne var – som lonely planet lovede – en god blanding af lokale, expats og turister og jeg fik sludret en del med både lokaltboende journalister fra USA og England, turister fra Dubai og helt almindelige syrienske studerende. Alt i alt en sjov aften, men heldigvis ikke vildere end at jeg sagtens kunne styre krykkerne hjem (c’,

Fredag stod den på hyggebrunch på Al Rabie Hotel, Backgammon med de andre og en slentretur igennem byen inden vi tog en taxi ud til lufthavnen. På vejen så vi hvordan de lokale holdt picknik i vejkanten – under mandeltræer i blomstring – og flere ladvogne med hele familier på ladet… De er ikke kede af det hernede! En fantastisk tur til Syrien og jeg glæder mig allerede til næste tur ud af Saudi-Arabien – Tror at næste mål bliver Dubai, men det er ikke sidste gang jeg har besøgt Damascus. Men nu er vi allerede i gang med en ny arbejdsuge og der er masser der skal klares (c’,

  • Comments(0)//desertviews.sendmoremoney.dk/#post4