Udstationeret i mellemøsten...

Udstationeret i mellemøsten...

I en verden af oplevelser...


Nye Indtryk

MellemøstenPosted by Axel Bluhme Sat, February 27, 2010 11:51:27


Riyadh, d. 19.02.2010

Tirsdag (d. 16 feb.) endte med en tur i fitness centret, som ligger i forbindelse med et stort dyrt hotel, tæt ved kontoret. Vi har fået lov til at bruge det, da en af de ansatte på kontoret har nogle gode forbindelser og det er nu ret godt. Der er en træner som man altid kan spørge om råd og udover selve fitnessdelen (med kondicykler, cross-trainere, løbebånd og diverse maskiner) hører der både en 20 meter indendørs pool, to squashbaner og på taget en tennisbane og en basketballbane til. Så vi har nu aftalt at vi (som princip) altid har træningstøjet med og tager i ”gym” på vejen hjem fra arbejde.

Onsdag blev planen at blive hjemme fra arbejde og i stedet bruge tiden på at få installeret os i huset og få samlet alle de nye møbler, lamper og forskellige ting og sager. Drengene havde brugt syv timer i IKEA og det havde resulteret i en enorm mængde ting der skulle samles og sættes op. Tingene hernede foregår ikke helt som i IKEA i DK og alle ting skal skrives ned og hentes frem af en ansat – hvilket er både godt og dårligt. Godt fordi at man så er sikker på at den udstilte vare rent faktisk er på lager og dårligt fordi det tager en krig at komme igennem hele butikken.

Vi stod derfor op tidligt og hen over morgenmaden (Kelloggs med müsli, mandler og rosiner + kaffe) blev slagplanen lagt. Jeg skulle i første omgang koncentrere mig om at få samlet det lille natbord til mit værelse og derefter få indrettet mit skab og værelset generelt. Derefter skulle Anders og Jeg sætte gardiner op i alle soveværelser..

Der er nok at se til og status er nu (fredag aften) at vi har brugt hele weekenden på at samle møbler og indrette os og at vi stadig ikke er færdige fordi der simpelthen er rigtig mange rum og rigtig mange ting der skal ordnes. Men hele weekenden gik nu ikke med hårdt arbejde alene…

Onsdag kørte vi til frokost et smut over til en lokal restaurant, hvor man sidder på et lille podium (men i princippet på gulvet) og spiser med fingrene – og kun med højre hånd da den venstre er den beskidte hånd. Vi bestilte på engelsk og via et par enkelte fraser på arabisk og forseglede vores ordre med udtrykket ”Hallaz” (som betyder noget i retning af ”Basta, Det er en aftale og i øvrigt er det bare helt perfekt!). Dette udtryk bruges en hel del om alt muligt (c’, Lidt efter kom tjeneren ind med et enorm fad med ris og forskellige former for kød – lam, okse og kylling – samt lidt frisk salat og humus m.m. Alt sammen super lækkert og så var det ellers bare at gå i gang. En super sjov oplevelse som vi gentog i dag fredag. Fire mand spiste vi for 57 rial, hvilket i danske kroner svarer til ca. 100 kroner.. Det er tæt på at det ikke kan betale sig at lave mad, når de laver så god mad så billigt!

Torsdag gik med at samle møbler osv., men efter en lang arbejdsdag tog vi et smut i Panda, hvilket er et stort indkøbscenter i stil med Bilka (eller de store amerikanske varehuse). Udvalget er enormt og på de lange gange finder man alt fra frisk frugter, oste fra hele verden og brasilianske bøffer til køkkenting og stribevis af kvinder i burka’er som handler ind side om side med vestlige expats (som mig..). Derefter tændte vi op i grillen på tagterassen og nød en stille non-alchohol beer fra tyskland og at varmen om natten er tilpas til shorts og t-shirts (c’, Vi havde også købt både parasol, lamper til levende lys og fakler, så det endte med at blive en super hyggelig aften.

Fredag eftermiddag besluttede vi at nyde resten af vores weekend/”søndag” med et besøg hos en af de andre ansatte i Eid Compound og især deres pool trak rigtig meget. Vi kørte ud i den stadig hovedløse trafik og kom da også sikkert frem til den meget bevogtede compound. Først skulle bilen tjekkes for bomber, dernæst skulle vi køre igennem 300 meter betonklodser opsat som chikaner og til sidst måtte vi aflevere vores pas for at komme ind. Alt gik fint, selvom de bevæbnede vagter holdt bistert øje fra vejkanten. Men de hilste pænt med smil og vink da vi var blevet godkendt (og da de opdagede Oskar i bilen – han har været her i 6 måneder så han har et kendt ansigt). Ingen problemer og kort efter fik vi en kort rundvisning og få øjeblikke sener lå vi i poolen og hyggede os – helt perfekt. Så snart man kommer ind i compounden bliver den støvede by og dens skiftesvis sandfarvede, flade bygninger og neonrørsvildmark erstattet af frisk palmer, grønt græs og flotte bygninger med rengjorte fortove, barnevognsluftende mødre og familier samt smilende expats/vesterlændinge. Super sjovt at se og hyggeligt om end et lidt stille. De fleste passer mest sig selv og der er vist ikke det store fællesskab, men helt sikkert et dejligt sted.

Her til aften fik vi besøg af George, en fin filippinsk fyr som fungerer som chauffør og lidt som altmuligmand. Han havde en indisk blikkenslager med som skulle ordne lidt småting for os. Meget hyggeligt at få en sludder med ham – han er vores lokale håndværkerkontakt og er en ud af de tre-fire fyre som hjælpe os med forskellige småting. Inder-blikkenslageren kunne ikke et ord engelsk, men ordnede fint alt hvad vi havde spurgt om.

Riyadh, d. 21.02.2010

Lørdag morgen svarer jo til Mandag i DK og vi måtte tidligt op. Anders og Jeg deler badeværelse og vi har aftalt at jeg har badet først, så det er med at komme ud af fjerene og bad inden Anders står op. Det passer mig nu fint for så har jeg mere tid til at sidde på fortrappen i solen med morgenmaden og en stille kop kaffe inden vi alle stuver os sammen i bilen – en støvet lyseblå toyota avensis med automatgear. Arbejdsdagen gik med mailskrivning, tegning på computeren og en tur til sitet, hvor jeg skulle måle lidt op. Jeg fik tildelt mig egen vagt, som fulgte mig overalt. Han var super fin og hjalp med opmålingen, men var egentlig sat på til min beskyttelse – da de vagter der patruljer omkirng sitet har til opgave at arrestere alle der render rundt med et kamera (c’, Jeg fik klaret det hele uden nogen problemer, og fangede en taxi tilbage til kontoret og det var en lidt sjov oplevelse at køre rundt med en chauffør som ikke kan mere engelsk end ”crazy traffic” og ”dangerous” og de par arabiske udtryk jeg har lært blandt andet ”Haram!” som betyder noget hen ad ”ARGH! NU ER DET NOK! SLUT X 10000 + bandeord oveni). Jeg kom sikkert hjem til kontoret og efter arbejde tog vi i the gym og trænede i et par timer. Dejligt!

På vej hjem fra the gym skulle vi kigge på møbler i en dansk møbelbutik, kaldet ID Design, som vi havde hørt skulle have flotte møbler til vores stue. Vi kørte op på den gade, hvor butikken skulle ligge og alle fire sad klisteret til ruderne for at finde butikken – uden held.. Så for enden af vejen (3 km længere fremme) lavede vi et U-turn og forsøgte igen – ingen held – så vi kørte ind til et indkøbscenter og rendte rundt i et kvarters tid indtil vi fandt en engelsk snakkende mand og fik igennem ham bekræftet at butikken fandtes på den omtalte gade, hvorefter vi startede forfra for enden af gaden og klisteret til ruden – UDEN HELD igen! Men det er åbenbart ret normalt hernede at man skal lede lidt efter butikkerne – og at man når man mindst venter det finder en eller anden vildt spændende butik (men måske ikke lige den butik man ledte efter!)

Og det bringer mig lige ind på en fodnote omkring DK og Saudi-Arabien. Jeg havde planlagt at jeg i alle henseender skulle være svensk de næste par måneder (og det kan være svært nok når man faktisk følges med to ægte svenskere), men nu har jeg et par gange oplevet at folk overhovedet ikke rynker på næsen eller tager sig af at man er dansk eller spørger efter en dansk butik. Tværtimod er folk meget i mødekommende i det hele taget, og meget nysgerrige og hjælpsomme. Og de er, efter hvad jeg kan forstå på dem der har været her længere, ved at vænne sig til de cirka 6000 vesterlændinge der lever i Riyadh i øjeblikket. Dette betyder at man ikke behøver være bange for at gå på gaden – og alting føles sikkert – hvilket er enormt rart at opleve, når man, som jeg, var lidt nervøs for hvor den arabiske verden ville se om når man kom frem.

I dag skulle jeg for første gang ud og køre i bilen og det gik super godt. Jeg kørte til arbejde og selvom trafikken ikke var så voldsom, så skulle man holde øjne og ører (også øjnene i nakken) stive – Men ingen problemer. Nu har jeg arbejde på kontoret siden kl. 09.00 i morges og klokken er ved at være 19.00 så nu er det snart tid til en tur i træningscentret – det er svømmedag i dag (c’, Bagefter tror planen er at køre til Bartha (en bydel sydpå) og finde en skrædder der kan sy vores gardiner.. Nu må vi se om vi orker det når vi er færdige med træningen.

I morgen skal vi ud og kigge på et andet projekt, hvilket bliver super spændende (c’, Der sker rigtig meget overalt hernede. Bare se udsigten fra kontoret herunder...

Hmm, lige en sidste ting.. Mit saudiske mobilnummer er +966 56 778 01 82 og jeg har forsøgt at sende et par sms'er, men kan ikke rigtig finde ud af om de kommer igennem til jer. Må prøve lidt igen senere - Til gengæld har jeg nu fået noget modem hjem til huset så jeg skulle kunne komme på skype fra idag - prøver at få det til at virke i aften.

  • Comments(0)//desertviews.sendmoremoney.dk/#post2