Udstationeret i mellemøsten...

Udstationeret i mellemøsten...

I en verden af oplevelser...


En dag i ørkenen!

MellemøstenPosted by Axel Bluhme Thu, April 08, 2010 22:29:26

Da jeg stod op i morges var jeg frisk som en havørn! Ingen tømmermænd og ikke noget med at sove længe - vi havde for en gangs skyld ingen planer for weekenden og det passede mig faktisk rigtig godt. Tid til at slappe af og tid til at hygge med shisha og kaffe på terassen - dejligt!

Lidt op af dagen ringede Niels fra arbejdet og spurgte om vi ville med en tur i ørkenen og udforske lidt af området - Det kan man da ikke sige nej til så afsted det gik - og snart kørte vi mellem stenede klitter, røde sanddyner og kameler (c',

Vi tog en lille pause i ørkenen for at spise vores frokost - og alt imens vi stod og spiste (i læ bag bilen på grund af sandstormen) kom en ung beduinfar og hans tre drenge kørende i deres 4wd pajero. Stolt fortalte han om hans ørken og om hvordan hans forfædre havde boet i netop dette område frem til for cirka 100 år siden. Han tiløbød at vise vej ned til en nærliggende oase - hvilket var både godt og dårligt, da vi endte med at sidde fast i vores range rover på lavprofildæk! Men vores nye ven, beduinen Aboferas, kom til undsætning og trak os fri (c', Derefter nød vi en times tid i oasen, mens Aboferas fortalte røverhistorier om slangejagt (om hvordan man fanger og tilbereder slanger, som er så giftige at man dør inden der er gået ti minutter!), om "dhab" (øgler, som lever i bjergene og som de jager med kalashnikov(!) eller "long rifles" (c', Han fortalte også om oasen og dens betydning for hans forfædre, deres levevis med dadler, vand fra oasen og kameler og geder. Helt fantastisk!

På vejen hjem mødte vi op til flere kamelflokke og endda en familie som gik med deres kameler – en dreng på 10-12 år kørte deres firhjulstrækker bag dem (c’, Sjovt at se! Vi var også forbi nogle gamle ruiner og en et lille lookout – alt i alt en fantastisk tur i ørkenen (c’,

  • Comments(1)//desertviews.sendmoremoney.dk/#post10