Udstationeret i mellemøsten...

Udstationeret i mellemøsten...

I en verden af oplevelser...


Ankomst til Riyadh

MellemøstenPosted by Axel Bluhme Sat, February 27, 2010 11:14:21

Riyadh, d. 15.02.2010

Lige et kort indlæg fra de varme lande - eller i øjeblikket er her faktisk ret behageligt.. 25-30 grader om dagen og 15 om natten - det er da okay..

Turen herned gik godt og selvom det var lidt en underlig følelse at gå alene op til security i københavns lufthavn, så hjalp det da lige at kunne vinke til min familie på parkeringspladsen (c; Derfra gik det så stærkt at man næsten ikke havde tid til at tænke over det. Igennem security og så blev der lige handlet en avis og to bøger samt en sandwich og så skulle jeg allerede ombord på første fly..

Vi blev allerede inden take-off en halv time forsinkede, men jeg var travlt optaget af min bog så det gjorde ikke så meget – og jeg sad alligevel for langt fra vinduet til at se noget som helst. Turen gik fint og på grund af forsinkelsen blev mit ophold i Frankfurt lige tilpas – Jeg gik stille og roligt igennem transit hallen, fandt min gate og stod lidt i kø i paskontrollen, hvorefter at flybussen kørte mig direkte til flyet mod Riyadh. Fantastisk timing!

Da jeg kom ombord på den lille Airbus 340-300 (tror jeg? – der stod i hvert fald Airbus 340-noget på siden) kæmpede jeg mig ned i den fjerne ende på række 34 og ledte forgæves efter min vinduesplads (E) og fandt til min forfærdelse ud af at jeg havde taget fejl på automaten (!) og var nu dømt til at sidde i midten mellem en hvidløgsstinkende mellemøstlig fyr og en forholdsvis bredskuldret tysk mand og hans kæreste. Nå, men ingen tid til surmuleri så jeg fandt bogen frem og læste hele vejen til Riyadh… og ja, jeg fik da også lige klemt et par ture op og ned af mellemgangen, wc-besøg og vand afhentning ind imellem – til min nu sved- og hvidløgslugtende nabo.

Efter 5,5-6 timer i luften med kun mindre turbulens og masser af god musik, blandt andet Michael Jacksons ”This is it” og en hel koncert optagelse med Robbie Williams (OG ikke mindst Fallulah!) landede jeg så i Riyadh og kom rimeligt hurtigt ud i en airconditioneret ankomsthal med et enormt springvand i midten. Det var nok 20 meter i diameter og man måtte gå i en enorm bue omkring det 3 etager høje vandsprøjt før man kom til paskontrollen og køen. Jeg havde fået at vide at jeg bare skulle stille mig i køen længst til højre – men da jeg ikke havde nogen idé om hvad der stod på skiltet valgte jeg i stedet den kø i midten hvor skiltet var på engelsk og det gik da også fint. Køen bevægede sig uendeligt langsomt, men efter, hvad der føltes som timer, kom jeg endelig frem til skranken og lagde pas (samt en seddel om at jeg var indforstået med at narkotikasmugling kan medføre dødsdom!) frem på disken. Paskontroløren tog så sedlen og smed den (nærmest) over højre skulder og ned i en stor bunke lignende sedler?! Tilgengæld fik jeg så mit stempel lynhurtigt og trods skræmmehistorierne hjemmefra fik jeg ikke sure blikke eller andre ubehagelige overraskelser. Jeg blev bare sendt videre til baggagehallen, fik tjekket passet og stemplet endnu engang og da jeg kom ind i hallen var min kuffert den første jeg så på baggagebåndet. Så efter 3 minutter gik jeg gennem dørene ud i den arabiske verden – og der stod min ene chef og tog billeder af mig og vinkede. Fedt at blive hentet på den måde!

Han har en stor ny Range Rover i hvid og i den kastede vi os ud i den sene aftentrafik – og, ja, de kører simpelthen som gale. De er stort set alle steder en øvre fartgrænse på 120 km/t og lokale steder måske 110 eller 100 km/t (også inde i byen). Derudover kommer der 4 spor hvor folk kører i zigzag, hvis de mener dette hjælper dem frem i verden. Lastbiler holder sig generelt i højre spor, men folk overhaler stadig indenom i nødsporet og i krydsene holder de gerne 6 på stribe i de 4 vejbaner hvis de kan komme til det. Hornet bliver også brugt flittigt, men som min nye husfælle Oskar udtrykte det: ”De siger bare hej – her er jeg. Er du der?” og så kan man jo altid svare ”Ja, er du?) og få en lille koncert ud af det, haha. Men selvom at det virker som kaos så virker det samtidigt ikke så farligt som jeg havde forestillet mig. Og man skal jo bare huske at betragte alle andre bilister som fjender – så skal det nok gå.

30 minutter efter vi var kørt fra lufthavnen (og en kort de-tour senere) kom vi frem til huset, hvor jeg skal bo sammen med Anders som er dansk, samt Oskar og Johannes fra sverige. De havde lavet mad klar og købt et par non-alkohol øl med hjem. Super dejligt, når man kommer frem efter en lang rejse og super søde mennesker. Under maden fortalte de lidt om opholdet hernede, arbejde og weekender. Oskar har været her i 7-8 måneder og planlægger at køre hjem til Sverige herfra. Det skal siges at frygtede fjendske stemning, man frygtede lidt hjemmefra, overhovedet ikke er tilstede. Alle virker meget i mødekommende og positive. Så selvom jeg stadig er svensk, hvis folk spørger så virker det hele rigtig godt.

Efter maden, viste Anders mig mit værelse samt resten af huset. Som sidst ankommet fik jeg desværre ikke det bedste værelse – ikke at det jeg fik er dårligt overhovedet. Værelset er ret stort, vel på omkring 20 m2, med seng, skab og i princippet også sengebord, stol, skrivebord, lampe, gardin, tæpper selvom de sidste ting ikke er oppe og køre endnu og jeg selv skal samle dem. Huset er et nyt indkøb og derfor ikke møbleret endnu. Selve huset er i tre etager og ret stort i forhold til at vi skal bo 4 fyre plus eventuelle gæster på et gæsteværelse..

Min telefon havde lidt problemer da jeg ville skrive at jeg var kommet godt frem så efter lidt fortvivlede forsøg måtte jeg låne Anders’ telefon og skrive en sms til Aske – i håb om at han så ville dele info videre. Her til morgen fik jeg så løst problemet og er nu på mobilen igen. Desværre har jeg glemt at lave min telefonsvarer om så det skal jeg have løst en af dagene. (Det koster vist 12 kr at modtage opkald hernede?!).

Riyadh, d. 16.02.2010

Her til morgen fik jeg kigget lidt ekstra på huset. Det er omkranset af 4-5 meter høje mure og lukket af på alle tænkelige måder. Samtidigt har vi ikke en have, men en gård foran og bagved, samt to tagterasser – en til vasketøj og en til at sidde med vandpiben og hygge sig (hvis man er til den slags?! Hmm..) Nå, men i aften skal vi bruge tagterrassen til grillmad og det tror jeg bliver super hyggeligt.

Jeg havde lidt svært ved at falde til ro om aftenen og faldt endelig i søvn ved en to-tiden om natten og sov helt fantastisk i den spritnye seng. Desværre er man jo ikke vant til alle lydene så jeg vågnede flere gange i løbet af natten og måtte da også lige ærgre mig over at gardinerne ikke var sat op endnu – der var enormt lyst i værelset. Da jeg endelig var faldt godt i søvn (følte det som 2 min. efter) blev min søvn afbrudt at en enormt mandlig og metallisk stemme der på arabisk bekendtgjorde at NU var det altså tid til morgenbøn og at det i øvrigt var NU og ikke om lidt!! Jeg vendte mig om på den anden side, men ca. 15 min senere gjorde stemmen mig opmærksom på dette en gang mere og denne gang med mere eftertryk. Hmm, så måtte jeg da lige kigge på uret og opdagede at klokken da også var 05.30 om morgenen. Så vendte jeg mig om på den anden side igen (c’,

Morgenmaden blev indtaget i solen på fortrappen og den bestod af kelloggs med rosiner, mandler og müsli – ganske fantastisk (selvom det måske ikke er det bedste billede af mig, haha).. Derefter stoppede vi hinanden ind i fælles bilen og oskar kørte os sikkert igennem morgentraffikken til arbejde – 5 minutter væk. Her sad hele holdet og jeg fik hilst på alle sammen – de fleste kendte jeg og enkelte havde jeg kun hørt om. I løbet af kort tid fik jeg sat min arbejdsstation op og gav mig derefter en times tid til at tjekke mail, finde mig lidt til rette og få en kop kaffe osv. Derefter kørte vi en tur ud og så projektet an og jeg må sige at det er utroligt flot derude. Stille og roligt, med store palmer, græs, blomsterbede og små springvand samt fuglesang og en fantastisk stemning. Vi brugte en time eller to på at kigge stedet efter i sømmene og hilse på de rigtige mennesker – i forhold til projektet – og kørte derefter tilbage til kontoret.

Frokosten blev indtaget i en nærliggende foodcourt hvor det åbenbart er ret normalt at gå ned – til trods for at man normalt ikke går nogen steder overhovedet. Men det tog også 10 min at komme derhen til fods, selvom det kun er et par hundrede meter væk – dette skyldes hovedsageligt at man skal krydse vejen i et kryds (diagonalt) og derfor skal vente på ”grønt” to gange og da det af sikkerhedsmæssige årsager kun er en retning (ud af de fire der er i et kryds) der kører af gangen kan det godt tage lidt tid. Vel ankommet til foodcourt’en fik jeg dejlig lasagne, samosa med ost og brød samt en frugtblanding-smootie – og var så mæt bagefter at jeg dårligt kunne rokke med ørene. Alt for lækkert!

Eftermiddagen har gået med at grave lidt i projektet og forsøge at få styr på det hele. Lidt af et detektivarbejde, men ret spændende. Nu er det snart fyraften og jeg tror at planen hedder A) ned og træne, hjem og spise, snork eller B) hjem og samle ikeamøbler, spise, snork.. Nu må vi se. De tre andre er ude i IKEA og hente møbler hjem til huset og derfor hælder det nok mest mod option B selvom vi var meget opsatte på option A i morges, hehe.

Det meste hernede skal betales med cool cash og jeg har haft for travlt til at hæve kontanter endnu – Men jeg har så heller ikke haft brug for dem endnu, andet end til frokost, hvor en af de andre lagde ud for mig. Men det må klares på vej hjem – der skulle endda findes nogle drive-in cash-automater, så man ikke engang behøver stå ud af bilen for at hæve penge.

Nu er klokken 17.50 og den metalliske stemme har lige gjort opmærksom på at NU er det tid til bøn igen. Stemmen kan høres over hele byen – det skal man lige vænne sig til, hehe. Men nu er det vist også snart ved at være fyraften (c’,

Det danske nummer er ikke oppe endnu, da jeg mangler en fast linie at slutte mig på. Det kommer nok op en af dagene (c’, Mit saudiske nummer virker fra nu af, men jeg aner ikke hvad det koster at sende sms’er osv. – jeg tjekker stadig det danske engang imellem men erfaringene fra australien viser at det nok bliver ret sjældent at jeg får det gjort (c’,

Skype er ikke oppe at køre lige nu men vi skulle få internet i dag eller i morgen, så vi kan skype (c’,

Hilsner fra sandkassen (c',


  • Comments(1)//desertviews.sendmoremoney.dk/#post1