Udstationeret i mellemøsten...

DamaskusMellemøsten

Posted by Axel Bluhme Wed, July 28, 2010 14:42:34

Blog image

En af verden ældste hovedstæder, en urgammel metropolis der har overlevet utallige civilisationer og i dag en interessant, travl og i nogen henseende moderne storby – og ja, et fantastisk sted at nyde mellemøstens intense charme.

Vi havde besluttet os for at bo samme sted som sidst jeg var der med drengene i marts –det charmerende og billige hotel Al Rabie, som ligger tæt ved den gamle by og citadellet. Al Rabie har en fin lille gårdhave og her bliver der hver dag serveret morgenmad – hummus, brød, æg og thé – så man kan klare dagens første strabadser i det enorme virvar der venter udenfor døren.

Sightseeingen startede allerede den første aften, hvor Åshild og jeg nød den lokale kultur på en lille ”underground” café tæt ved hotellet. I gaden havde de simpelthen sat stole og borde op og serverede frisk juice, shisha’s og brød med hummus fra et nærliggende køkken J

Dagen efter mødtes vi med Anders (fra kontoret i Riyadh) og startede fra en kant af med at se de store sights i Damaskus. En klog mand sagde engang at et billede kan sige mere en ord, så her følger et par shots fra vores ture rundt i Damaskus.

Umayyadh Moskeen:

Blog image


Blog image



Blog image


Blog image


Den Gamle By:

Blog image


Blog image


Blog image


Blog image


Blog image


Blog image


Udsigten fra bjerget:

Blog image


Blog image


Shisha Caféen bag Umayyadh Moskeen:

Blog image




Jeddah m.m.Mellemøsten

Posted by Axel Bluhme Tue, July 27, 2010 12:23:48

Long time – No post… Men nu er det på tide med en all-round update fra en midtøstens mest tilsandede øjesten – Riyadh!

Siden sidst er der jo sket meget! Efter Dubai med Asbjørn og Sille, har jeg rejst til blandt andet Danmark, Norge, Havnebyen Jeddah (i Saudi-Arabien) og ikke mindst endnu engang til den fantastiske ældgamle hovedstad Damaskus.

Lige kort om Danmarks/Norges turen så var det jo helt fantastisk at være hjemme for et kort øjeblik og se at den kendte verden stadig eksisterer og at nyde et par aftener med familie og venner ;)


Blog image


Jeddah er kendt for at være mere liberal end Riyadh – selvom de begge er store byer i Saudi-Arabien og vel burde have samme regler. Den gamle havneby viste sig ved første øjekast at minde meget om Riyadh – med sine nye ”amerikanske” bygninger, højhuse der knupskyder omkring i byen og McDonalds (og alle mulige andre fastfood restauranter) men da vi først fik kigget under facaden viste det sig at Jeddah har enormt meget mere at byde på.


Blog image


Vi ankom sent om aftenen og måtte vente på nogle venner som ankom lidt senere. For at fordrive tiden lejede vi en bil til de tre dage vi skulle være der og snart efter var vi alle på vej mod hotellet – Sheraton Red Sea Resort.

Resortet var super fint – med egen restaurant, pools, strand og solsenge over det hele. Vejret var solrigt og varmt – og da Jeddah ligger ved kysten også meget høj luftfugtighed, så efter 15 sekunder udenfor var man stort set gennemblødt.


Blog image


Vi nød meget tid med bare at dase i solen og at snorkle rundt i det røde hav, men jeg har for meget energi til bare at ligge og læse hele dagen. Al’Balad var første stop på sightseeing-listen og den gamle bydel var helt klart et besøg værd. Den var dog meget mere medtaget end vi har forestillet os, med de gamle gader brudt op og sand, grus og knuste belægninger i store bunker. Men snart viste der sig et mønster da enkelte bygninger var blevet renoveret og sat fint i stand – så forhåbentlig gælder det hele området om et par år… i saudi-tid! Ikke desto mindre var det super spændende at se og jeg fik taget en del gode billeder...


Blog image


Blog image


Blog image


Blog image


Vi nød også flere fine restauranter og man kan ikke klage over at det er dyrt… En var The Seashell, hvor tagkonstruktionen var lavet som en konkylies skal – og snoede sig op ad. Et andet var Bubbles, hvor man kunne få shisha til maden og på alle tidspunkter var mandsopdækket af mindst to tjenere – som fyldte vand i glasset efter hver mundfuld (stort set). Bergs var en café og shisha restaurant, hvor vi fik et par drinks – alkoholfrie, selvfølgelig.


Blog image


Blog image


Blog image


Alt i alt en super tur til Jeddah – selvom vi var forfulgt af forskellige mindre heldige episoder; forsinkede fly, en gal mutawa (som mente at vi i hvert fald IKKE skulle tage billeder af kongens moské!), punktering og flere forsinkede fly (vi kom først hjem kl 5 om morgenen! 4 timer forsinket!)

Her er lidt flere billeder – og snart følger et lille indlæg mere om Damaskus ;)


Blog image

Et par gutter på vandscooters kom forbi vores resort..



Blog image

Punkteringen!



Blog image

The Sugarcane Man - Verden mest sukkerholdige drik!



Blog image

Mr. Sunshine på vej ud og snorkle...



Blog image

Verdens højeste fontaine - ca. 320 meter ifølge deres website...



Blog image

Solnedgang - set fra vores resort..


Et weekend eventyr i Bling-Bling ByenMellemøsten

Posted by Axel Bluhme Thu, June 03, 2010 17:23:24

Endelig blev det onsdag og jeg stod i lufthavnen med min lille rullekuffert og klar til nye eventyr. Forude ventede min broder og Sille i mellem østens ”vildeste” storby, Dubai!

Vel ankommet efter en behagelig tur i en enorm Airbus med 9 stole på tværs stod i en ny og kæmpe lufthavn. Jeg må sige at de har virkelig gjort sig umage for at få ekspederet folk i en fart – og alligevel er der så mange mennesker at man må stå i kø alligevel! Nå, men der på den anden side af paskontrollen stod de to eventyrere og ventede på mig (c’, Fantastisk at se dem begge her – halvvejs på den anden side af verden!

Første aften gik med lidt italiensk mad, et glas hvidvin og brødrehygge (c’, Men jeg vil da lige nævne at værelserne på Suite Hotel Mall of Emirates er super fede – se nedenfor – og til en pris på omkring 500 kr pr. nat så er det helt perfekt. Tak til Sille for et super valg (c’,

Blog image

Blog image

Blog image

Næste morgen gik vi en tur i Mall of Emirates og så på butikker. Det enorme mall (indkøbscenter) var i to etager og større end fields. Men hovedattraktionen her fandt vi da vi skulle have en lille espresso i en lille coffeeshop – Ski Dubai, Verdens største indendørs skiarena!

Blog image

Blog image

Vi måtte jo prøve det og selvom det er en stor turist fælde, så var det super fedt. Jeg kom for alvor i tanke om hvor meget jeg har savnet at stå på ski de sidste par år og selvom bakken ”kun” var et par hundrede meter lang så var det super fedt!! Vi brugte omkring to timer på ski – og nød hvert sekund! Derefter tog vi på stranden!

Det er nok det eneste sted jeg kender til hvor man kan stå på ski hele formiddagen og en halv time senere stå med tæerne i vandkanten med 30 grader varmt vand – fantastisk. Især når man bor midt i en ørken til daglig! Fra stranden nød vi udsigten til verdens første syv-stjernede hotel i byginge Burj Al Arab – også kaldet Sejlet.

Blog image

Blog image

Vi tog derefter i et endnu større mall – Dubai Mall – som har ry for at være verdens største – og det er da også lige til at fare vild i. Vi fandt dog via forholdvis god skiltning vej til vores mål – indgangen til Burj Khalifa – Verdens højeste bygning på ca. 826 meter – og fik købt billetter til en aftentur op på toppen af verden (i hvert fald i hvis vi snakker om bygninger!).

Blog image

Blog image

Vi havde et par inden det blev vores tur til at gå op i tårnet, så vi så lidt på butikker, fine chokolader og endte på en sjov lille sushirestaurant, hvor retterne kørte rundt på et lille bånd. Fantastisk sjovt, og god sushi ;)

Vi kunne også nå at se The Dubai Fountain som hver halve time skyde et show af med musik, vandsøjle på unævnelige højder og fantastisk koordination. Og hver halve time er det forskellige shows – de har virkelig gjort hvad de kunne for at underholde turisterne.

Da det endelig blev tid til en tur i tårnet stillede vi op i køen og fulgte en lang gang med en masse billeder, videoer og tekster på væggene – alle omkring byggeriet, arbejderne, byggelederene, cheferne og alle fremstillet i et heroisk lys. Lidt som astronauterne i Armageddon.. Crazy stuff.. Men med mange fine oplysninger – f.eks. at hvis man lægger alle længderne af armeringsjern sammen ville de kunne fra New York til Dubai og videre til Hong Kong! (c’,

Udsigten var fantastisk og jeg tror billederne her taler for sig selv..

Blog image

Blog image

Dag to i Dubai blev vi enige om at vi skulle en tur i ørkenen og jagte nogle kameler – så som sagt så gjort. Vi fik via receptionen på hotellet fat i en indisk fyr som kom og hentede os i en stor fin hvid Nissan Patrol 4WD – som faders firmabil og vi fik da set hvad sådan en bil også kan bruges til, haha – efter en lille times kørsel på syv-sporede motorveje holdt vi ind på en tankstation, hvor vores indiske guide lukkede luften ud af dækkene. Lufttrykket skal være ca. 15 i stedet for de normale 30-35.. Og så af sted ind i ørkenen.

Blog image

Blog image

Vi kørte op og ned af skråningerne – som føltes næsten lodrette – i det der her kaldes Dune-Bashing.. Det er ikke hver dag man kigger lige ud gennem forruden og ser et par indtørrede æbler ligge på jorden 5 meter foran sig.. Super cool, og vi drønede rundt i flere timer – indtil vi faldt over en flok kameler og måtte have et par billeder. Derefter kørte vi ud og mødtes med en beduinfyr og fik lov at ride på to af hans kameler – tjek! Super behageligt og de lugter jo kun lidt. Sjovt!

Blog image

Blog image

Vel tilbage på hotellet tog vi et par timer i solen på hotellet tag ved poolen.. Sille nød solen i fulde drag, mens brødre Bluhme lå i poolen og snakkede om bygninger, flisearbejde, og andre ”nørdede” ting og sager (c’,

Blog image

Jeg skulle nå et fly senere samme aften så vi tog tidligt metroen fra Mall of Emirates til Union hvor vi fandt en mindre inspirerende foodcourt – men i tidsnød må man jo tage hvad man kan få og heldigvis var maden super good! Derefter fik vi en megafrappucino og fik sludret lidt af inden jeg måtte finde vejen hjem til ørkenlandet.

Blog image

Men Asbjørn og Sille fortsatter videre ud i Gold Souq (Guld basaren) og brugte vist dagene efter på stranden og i Dubai berømte Marina (c’, Tak for en super dejlig tur og besøg hjemmefra! (c’, Vi ses om små to uger..

I Indiana Jones’ fodspor…Mellemøsten

Posted by Axel Bluhme Mon, May 03, 2010 00:01:55

Blog image

Onsdag middag lettede flyet fra Riyadh mod Amman i Jordan. Spændte sad vi alle fire som sædvanlig når vi skal på visatur på rad og række i flyet og sludrede om alle de spændende områder og steder vi skulle besøge i de kommende dage. Vores ven, Wadie, som oprindeligt er fra Jordan, havde samlet en flot rejsebeskrivelse til os og sørget for både at tjekke vejene vi skulle følge, stederne vi skulle besøge og endda booket plads til os på hans venners diskoteker og the-barer i Amman. Imponerende arbejde!

Blog image

Vel ankommet – efter en turbulent tur over den jordanske sandørken, Wadi Ram – blev vi mødt i lufthavnen af en mand med et skilt, hvorpå der stod ”Axel Bluhme” – Det var ret cool! Han havde nemlig en bil til os og få minutter senere sad vi i en fin Toyota på vej ind mod Amman. Vi fandt forholdvis hurtigt vores hotel og resten af dagen gik med at afprøve de barer vi havde fået anbefalet af Wadie.

Tidligt næste morgen gik turen mod det døde hav og på vejen nød vi udsigten oppe fra bjergene – nogen siger at det var samme bjerge, hvor moses modtog de ti bud?! – Uanset så var udsigten fantastisk!

Blog image

Vel ankommet til det døde hav fandt vi hurtigt ud af at det meste af stranden er hegnet ind af store hoteller og beach clubs. Vi mente dog ikke vi ville betale 10 JD (=80 DKR) for en dukkert, så vi kørte videre ned langs kysten til et sted der kaldes ”hot springs” – og som er den public beach de lokale også bruger. Vi mødte op til flere skoleklasser og folk var ekstremt nysgerrige for at høre, hvor PRÆCIST oppe nordpå vi var fra – så jeg var fra sverige(!) OG det var nok meget klogt, for der er ikke mange jordanere der helt har tilgivet os endnu. De vil i hvert fald gerne liige diskutere sagen!

Blog image

Blog image

Nå, i bølgen den blå sprang vi – 0g så flød vi ellers ovenpå! Det er nærmest umuligt at komme ned i vandet og man kæntrer rundt.. Brystsvømning kan man godt opgive – så lidt rygsvømning blev det til (c’, Helt utroligt – og tæt ved kysten kan man se hvor meget salt der er i vandet – det ligger nærmest i lag! Efter 20 minutter i vandet klatrede vi lidt op af skråningen til vores brusebad – et lille naturligt springvand! Fantastisk!

Blog image

Friske tog vi hul på næste etape af vores roadtrip og først fulgte vi kysten af det døde hav sydpå. Havet fordamper hurtigere end nyt vand kommer til så indenfor en årrække vil det være helt forsvundet – og der gik da heller ikke længe før vi havde lagt det døde hav bag os. Vi kom et godt stykke sydpå og drejede fra landevejen op mod bjergene – og fandt den mest fantastiske bjergvej med hårnåle sving, ekkodale og fåreflokke rundt om hjørnet! Fed oplevelse og vi steg næsten 2000 højdemeter fra det døde hav (som ligger 400 meter under havets overflade) til vi kom til toppen af bjerget og kunne køre ned mod Petra på den anden side!

Blog image

Blog image

Selve Petra er nok hovedturist attraktionen i Jordan og allerede da vi ankom til Wadi Musa (byen der ligger ved indgangen) var der proppet med turistbusser og byen vrimlede med folk. De fleste bruger da også tre eller fire dage på at se de 45 km udhuggede huler, templer og klostre. Vi havde dog ikke så meget tid, men var dog fast besluttede på at få mest muligt ud af turen! Så først kastede vi os op på en hest og i fuld gallop drønede vi mod indgangen. Vi måtte dog efterlade hesten ved indgangen til selve Petra og gåturen igennem klippespalten tog da også omkring tyve minutter – hvorefter den første bygning viste sig for enden af sprækken! Hugget ud af klippen og helt vildt at se!

Blog image

Vi brugte et par timer på at gå igennem ”hovedgaden” i Petra og på at bestige de godt 800 trin op til the monestary (klosteret) hvor efter vi nød udsigten fra det flotte udsigtspunkt , kaldet ”the sacrificial view”

Blog image

Blog image

Bare rolig - den gale beduin beduin kom sikkert ned!

Blog image

Da det var ved at blive mørkt gik vi ned igen og nød at vi var de sidste tilbage i Petra (ud over de ansatte) – det er sådan Petra skal ses og nydes!

Blog image

Dagen efter blev det til sightseeing i Amman og vi fandt blandt andet et gammelt romersk amfiteater og det gamle tempel ved byens citadel. Super flot – og kan kun anbefales! Men næste gang vil jeg nok prøve at få tid til at besøge Wadi Ram (den enorme ørken i syd Jordan) og måske bestige et af bjergene dernede. Og bare rolig – man kan gå derop uden torve og kroge!

Blog image

Blog image

Og lige til sidst:

Your mobile does not support playing flash video.

Rain and thunder (c',Mellemøsten

Posted by Axel Bluhme Thu, April 15, 2010 21:29:29

Et lille "lyn" indlæg.. De sidste 3 dage har det regnet og torden og lynet som en gal - i perioder, men her er et par videoer af det... Bare sådan for at give et lille indtryk.. Det er ikke verden bedste kvalitet, da det er optaget med min HTC (c',


http://www.youtube.com/watch?v=NbJ0GNaky7U


http://www.youtube.com/watch?v=PqzdVn-Coxs


http://www.youtube.com/watch?v=9CWZDvSZfYk


dreamphotos.dkMellemøsten

Posted by Axel Bluhme Sun, April 11, 2010 21:37:51

Et lille sidespring fra mellemøsten...


Jeg har nu lagt mit nye website ud - se det på www.dreamphotos.dk


Blog image


Håber I kan lide den (c',

En dag i ørkenen!Mellemøsten

Posted by Axel Bluhme Thu, April 08, 2010 22:29:26

Da jeg stod op i morges var jeg frisk som en havørn! Ingen tømmermænd og ikke noget med at sove længe - vi havde for en gangs skyld ingen planer for weekenden og det passede mig faktisk rigtig godt. Tid til at slappe af og tid til at hygge med shisha og kaffe på terassen - dejligt!

Lidt op af dagen ringede Niels fra arbejdet og spurgte om vi ville med en tur i ørkenen og udforske lidt af området - Det kan man da ikke sige nej til så afsted det gik - og snart kørte vi mellem stenede klitter, røde sanddyner og kameler (c',

Blog image

Blog image

Vi tog en lille pause i ørkenen for at spise vores frokost - og alt imens vi stod og spiste (i læ bag bilen på grund af sandstormen) kom en ung beduinfar og hans tre drenge kørende i deres 4wd pajero. Stolt fortalte han om hans ørken og om hvordan hans forfædre havde boet i netop dette område frem til for cirka 100 år siden. Han tiløbød at vise vej ned til en nærliggende oase - hvilket var både godt og dårligt, da vi endte med at sidde fast i vores range rover på lavprofildæk! Men vores nye ven, beduinen Aboferas, kom til undsætning og trak os fri (c', Derefter nød vi en times tid i oasen, mens Aboferas fortalte røverhistorier om slangejagt (om hvordan man fanger og tilbereder slanger, som er så giftige at man dør inden der er gået ti minutter!), om "dhab" (øgler, som lever i bjergene og som de jager med kalashnikov(!) eller "long rifles" (c', Han fortalte også om oasen og dens betydning for hans forfædre, deres levevis med dadler, vand fra oasen og kameler og geder. Helt fantastisk!

På vejen hjem mødte vi op til flere kamelflokke og endda en familie som gik med deres kameler – en dreng på 10-12 år kørte deres firhjulstrækker bag dem (c’, Sjovt at se! Vi var også forbi nogle gamle ruiner og en et lille lookout – alt i alt en fantastisk tur i ørkenen (c’,

Good BeirutMellemøsten

Posted by Axel Bluhme Sun, April 04, 2010 12:09:28

Blog image

Vi var fulde af forventning, spænding og eventyrlyst da vi sad i flyet mod Beirut. Alle, vi havde snakket med, havde en historie at fortælle om Beirut – et eventyr om gåture i den gamle by, oplevelser blandt de romerske ruiner i dalene i og omkring Beyrouth, i Byblos og Baalbek eller en højtflyvende fortælling om bylivet i Beirut og de vilde diskoteker, dansende mennesker og farvestrålende drinks!

Blog image

Som forventet blev vi overfaldet af taxichauffører da vi kom ud af lufthavnen – og ikke engang en lokal fyr vi havde mødt i flyet kunne forhandle prisen ned. 50 US-dollars, 10 minutters kørsel og 45 minutters diskussion (med chaufføren om overbetaling og valutakurser) senere var vi ankommet til vores Hotel Talal og klar til at møde byen ”Alle” snakker om.

Blog image


Blog image


Blog image

Hotellet (eller rettere; hostellet) var et gammelt backpackersted og et af de billigere i rækken og vi måtte da også finde os i løse vægge, udhulede senge og sovende gæster i både gange og på balkoner, da der ikke var plads nok i rummene. Men ikke desto mindre kan jeg kun anbefale stedet, som var fuld af stemning og glade mennesker samt en afslappet holding til såvel brug af service og lokaler samt rødvinsdrikkende skandinaver i opholdsstuen. Den første aften mødte vi en norsk veninde som Oskar og Johannes havde mødt for to måneder siden i Riyadh og hun (og senere hendes franske veninde) blev hurtigt en del af vores lille gruppe. Hotellet ligger i kanten af centrum og i gå afstand til Gemmayse, som er et af de bedre områder med cafeér, barer og stemning. Første aften endte vi på en nærliggende restaurant med hummus, brød og ksara (libanesisk rødvin) - Fantastisk!

Blog image


Onsdag blev brugt på at udforske Gemmayse og shopping i Yessouiyeh og vi nød både cafeliv, byens kringlede gader, den svingende gamle og nye arkitektur og de gamle, hullede bygninger som stadig står som monumenter til minde om byens historie – om aftenen valgte vi at nyde lidt rødvin på hotellet og derefter at tage ned på et sted vi havde fået anbefalet – ”Behind the Green Door!” I Beirut er weekenden som i Europa, lørdag og søndag, og derfor var vores tur måske ikke helt så godt planlagt som den kunne have været – idet at vi ankom natten til onsdag og tog af sted natten til lørdag. Så Beiruts vildeste byliv må vi se en anden gang – men på ”Behing the Green Door” var der dog gang i den uanset at det var onsdag og vi havde en fantastisk aften.

Blog image

Torsdag nød vi en tur på stranden – vi måtte jo udnytte chancen for at føle sandet mellem tæerne og de salte bølger inden vi igen måtte tilbage til ørkenlandet! Vi tog turen langs the cornice (fortovet som løber langs vandet i det meste af Beiruts centrum) i en lille servicetaxi, som for 2000 lebanese punds (7-8 DKR) per person kører en rundt i byen. På vejen så vi et glimt af the Pigeon Rocks, som er et store klipper der står i vandet – på samme måde som the twelve apostles i Australien. Stranden vi tog ned til var en offentlig strand og den blev bevogtet af to soldater - da det ikke er alle der kan håndtere kvinder i bikini - og vi måtte derfor spørge om lov før vi kunne gå i vandet (da vi havde både Åshild og Louise med), men vagten var super flink og holdt da også skarpt øje med at vi ikke blev generet, mens vi hyggede os med badning, sol og shisha på stranden. Fantastisk med en dukkert – helt fantastisk – og enormt savnet når man har været vant til at have Manly Beach ved hånden i 8-10 måneder!

Blog image


Eftermiddagen gik med en gåtur i Hamra (som nok er det største turist og handelsområde i Beirut) og vi nød både god traditionel libanesisk mad, kaffe og masser af spændende bygninger. Efter en hurtig ”powernab” og et par glas libanesisk rødvin tog vi ud for at kigge på en af de mest berygtede natklubber i Beirut – BO18, som ligger under en parkeringsplads i udkanten af Gemmeyse (cirka) – og jeg må indrømme at det så vildt ud at de havde åbnet taget ned til diskoteket. Køen var dog enorm og efter 20-30 minutter, blev vi enige om at det ikke var natklubben B018 vi skulle bruge vores tid på (c’, Videre gik turen til et par pubber og sent på aftenen hjem til Hotel Talal efter en god aften – til trods for nederlaget ved B018.

Blog image

Fredag mødtes vi med Anders fra mit kontor i Riyadh og hans kæreste, som brugte samme weekend her – dog i noget bedre standard end vores hotel og med udsigt over det meste af byen, pool på taget og en stor suite, der nemt kunne have huset 25 personer på hotel Talal (c’, Det er utroligt at se og føle de kontraster der opstår imellem de nye og gamle bygninger overalt i Beirut! Vi havde på vejen passeret Holiday Inn Hotel, som under krigen blevet sønderbombet og den dag i dag står som et enormt monument – med skudhuller i væggene, bombekratere og enorme huller i gavlene.

Vi tog derefter ud til en flygtningelejr for palæstinensiske flygtninge og gik en tur igennem deres lejr som består af en samling faldefærdige huse, et marked og en mindeplads på stedet hvor der af flere omgange er blevet begået massakre mod de palæsatinere der bor i området – senest i 2006! Det var utroligt ubehageligt at stå og se på pladsen og de store plakater der havde sat op for at mindes de faldne, men samtidigt en stor oplevelse og det var utroligt at gå rundt og blandt alle disse flygtninge og snakke med de få der kan engelsk. Jeg havde endda også held til at snakke med Ali – en ung dreng på 10-12 år som havde boet i Danmark i 8 år – og han fortalte historier både fra DK og fra Libanon. Vi blev vist rundt af et par ”gadedrenge” på 16-18 år som viste en masse om både massakrerne og området og de var super nysgerrige om både Danmark, men også Sverige, Norge og Frankrig og de hjalp med at oversætte fra alle de andre nysgerrige mennesker som nogle gange samledes om os eller bare sagde hej i forbifarten. Det var en stærk og meget intens oplevelse!

Blog image


Blog image


Blog image


Blog image


Blog image

Efter bare en time eller to derinde tog vi videre til The Cornice og fandt en hyggelig restaurant hvor vi kunne nyde en god middag inden vi tog i lufthavnen!

Blog image

En alt for kort weekend i Beirut er ovre – det er helt sikkert langt fra sidste gang jeg har besøgt Beirut!